Sider

mandag den 9. juli 2012

Gateau Marcel tærte

 Denne sommertærte smager af Gateau Marcel, men opskriften er dog noget anderledes! Vi syntes at på denne måde får den en lettere konsistens og knap så sød smag. Så den burde egentlig hedde ' smager af Gateau Marcel-tærte''

Tærtebund;


9 æg
200 gram sukker
1 stang vanilje
4 cl god rom
2 dobbelt espresso
200 gram smør
200 gram mørk chokolade
90 gram hvedemel


Pisk æg, sukker, vanilje, rom og espresso.
Smelt smør og chokolade, og vend i æggemassen.
Vend hvedemel i til sidst.
Bages i tærteform ved 180 grader i ca 16 min.

Let chokomoussé;


2 dl past. æggeblomme
150 gram sukker
1 stang vanilje
200 gram chokolade
4 cl god rom
3,5 dl piskefløde


Æggeblommer, sukker og vanilje piskes meget luftigt og hvidt.
Fløden piskes let.
Chokoladen smeltes, og piskes i æggemassen.
Vend den piskede fløde og rom i til sidst. 
Moussén duppes på i små toppe, og pyntes med forskellige sommerbær, og evt. ristede nødder!

2 kommentarer:

  1. Hej Simon og Steffen,

    Jeg synes, det er helt fantastisk, at I bare smider alle de lækre opskrifter op på bloggen!! Jeg bor selv i Aalborg, så har desværre ikke mulighed for at besøge Sigfred's så ofte, som jeg ellers har lyst til!

    Bager I også brød? Det kunne være skønt, hvis der også kom brødopskrifter herpå nemlig.

    God sommer til jer :)

    Mvh. Sabrina

    SvarSlet
  2. Hej Sabrina. Du må love at slå vejen forbi, hvis du er i området. Ja vi bager også brød, vi skal nok sørge for at få taget lidt billeder og opdateret med nogle brødopskrifter snart :)

    SvarSlet