Sider

torsdag den 14. februar 2013

Valentinsdag på Sigfreds Kaffebar

 Her er valentinskagen anno 2013 på Sigfreds Kaffebar. Kagen sælges både den 14 + 15 februar.

Kagen består af mazerinbund, bagte i tærteforme. Rabarber/brombær'moussé. Friske jordbær. Chokoladesejl.

God valentinsdag fra Sigfreds :-)

mandag den 4. februar 2013

Key west lime pie.

Disse små lækre kager, passer perfekt til vintersæsonens råvarer, og smager dejlig cremet og friskt af lime.

Opskrift: (10-12 små tærter)
Bunde:
400 g fuldkorns digestive kiks
200 g økologisk smør
1 spsk vaniljesukker

- smørret smeltes og røres ud i de knuste kiks sammen med vaniljesukker. Dejen trykkes ud i små tærteforme eller muffinforme. Bages 8 min ved 180*C.

Fyld:
800 g kondenseret mælk
8 økologiske æggeblommer
Skal og saft af 10 limefrugter

- Pisk den kondenserede mælk med æggeblommer, limesaft og skal. Lad massen trække ca 45 min, og sigt den igennem en finmasket si. Hæld fyldet i de små bagte tærteforme og bag 17 min ved 170*C. Tærterne skal køle helt af. Pyntes inden servering med frisk pisket fløde og en limeskive.

Nyt på Sigfreds Kaffebar

Vi er startet på at lave nogle små lækre brunch-retter, for at udvide vores sortiment i den retning. Her er det blandet frisk frugt, marineret i en let sirup med citrus, anis og lime. Her til vinter bruger jeg mest eksotisk frugt, men til sommer vil der selvfølgelig indgå friske, danske bær.