Sider

lørdag den 1. december 2012

Jule florentiner

 Dette er en ægte lille konditor-sag, som smager af jul. Sammensætning af ingredienser giver en smag der appellerer mest til os voksne.

Opskrift til ca 20 stk;

(kan opbevares i fryseren)

Florentinerbund;

150 gram sukker
45 gram honning
50 gram fløde
250 gram smør
85 gram syltet appelsinskal
50 gram røde cocktailbær
150 gram mandelflager
50 gram pistaciekerner

Kog sukker, honning, fløde og smør til karamel - det vil sige til massen er gylden.
Tilsæt resten af ingredienserne.
Bages i kageringe, eller små silikoneforme, ca 5-10 cmØ.
180 grader i 8 min. Vendes ud af formene, når de er kølet af.

Marcipanmasse;

250 gram marcipan
8 cl god rom
Saft og skal af én appelsin

^piskes sammen til marcipanen er ensartet og blød.

Nougatmasse;

250 gram blød nougat (hjemmelavet hvis du har mod på det)
1 dl fløde
1 stang vanilje

^kog fløde og vanilje op. Blend det sammen med nougaten.

_______

Sprøjt en ring af nougatmassen rundt i kanten på florentinerbunden.
Sprøjt marcipanmassen i midten med en stjernetyl, så det med lidt fantasi, ligner et lille juletræ.
Pyntes med det har lyst til. Vi har brugt, ristede pistaciekerner, og pistaciemasse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar