Sider

fredag den 8. juni 2012

Hindbærsnitter

 Vores mest populære tørkage, den gode gamle klassiker - hindbærsnitten!
Tricket er at lave den perfekte mørdej, samt at lave god hjemmelavet marmelade.
Så her er opskriften på begge dele;

Mørdej til ca 10-12 hindbærsnitter;


200 gram smør
70 gram rørsukker
1 stang vanilje
2 økologiske æg
290 gram hvedemel
1 spsk koldt vand


Smør, rørsukker og vanilje røres helt sammen. 
Æg piskes i, et ad gangen.
Hvedemel og vand æltes i, men kun lige til at dejen er ensartet. Må ikke æltes for længe.


Rulles ud i en firkant, ca 30x15cm, deles i 2, og bages 10 min ved 180 grader. 
Når pladerne tages ud, lægges marmelade på den ene, og glasur og krymmel (vi bruger frysetørret hindbær), på den anden. 
Glasur delen ligges ovenpå marmelade delen, og skæres til passende snitter. 


Marmelade;


200 gram frosne hindbær
200 gram rørsukker
1 stang vanilje
1 stjerneanis
Skal af én citron
1 spsk rød-melantin


Bær, sukker, vanilje og krydderier koges op, melantinen tilsættes og koger yderligere ét minut. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar